Manchester United mod AC Milan kunne meget vel have været opskriften på et Champions League-opgør, men det er i stedet disse to mandskaber, der tørner sammen i Europa League.

LÆS OGSÅ: Manchester United kommer til at vinke farvel til chok-signing

Det er nemlig to mastodonter, der tørner sammen, og det er uden tvivl det største slag på plakaten.

Manchester United-kaptajnen Harry Maguire ser naturligvis også frem til mødet mod AC Milan, som han er klar over, bliver meget svært.

Det fortæller han til UEFA.

“Da jeg voksede op, var AC Milan en kæmpe klub. San Siro er et ikonisk stadion, så da vi blev trukket mod hinanden, og folk sagde, hvem vi havde fået, var det et spændende opgør,” kom det fra Maguire.

“Selvfølgelig har vi også Diogo Dalot på lån dér, så jeg er sikker på, at nogle af drengene er i kontakt med ham. Og vi ved, hvilket godt hold de er. De klarer sig godt i ligaen i år, så vi ved, at det bliver et svært opgør,” forudser Maguire.

LÆS OGSÅ: Ferdinand er forundret: Han bør skifte permanent fra United

Manchester United kommer naturligvis ind til opgøret med masser af selvtillid, da de formåede at slutte Manchester Citys stime, da de besejrede dem 2-0 på Etihad Stadium.

author avatar
Mathias Busekist