Manchester City har på det seneste haft mange problemer med skadede spillere. Dette problem blev forværret onsdag, da holdets brasilianske midtbanespiller Fernandinho måtte udgå fra deres Champions League-opgør mod Porto.
På trods af, at han først blev skiftet ind i det 85. minut, endte han alligevel med at måtte forlade banen i tillægstiden. Tilsyneladende var Fernandinho blevet ramt af en muskelskade i benet.
Pep Guardiola har udtalt sig om skaden. Han fortæller, at han forventer, at de må undvære Fernandinho i op til halvanden måned.
“Dårligt nyt. Jeg tror, at det vil vare fire-seks uger,” siger han.
“Det er et stort tilbageslag for os med antallet af kampe og mangel på spillere,” tilføjede han.
Er i forvejen skadesramte
Manchester City er i forvejen skadesramte. De har nemlig allerede Kevin De Bruyne, forsvareren Aymeric Laporte og angriberen Gabriel Jesus på skadeslisten.
Endvidere er der også flere spillere, der endnu ikke er i fuld kampform. Det inkluderer bla.. Ilkay Gündogan, som dog formåede at bringe City foran med 2-1 mod Porto på et frispark.
Gündogan har også gjort det klart, at de har problemer med skader i Premier League-klubben:
“Hvis jeg skal være ærlig, så har vi nogle problemer med skader, og at miste Fernandinho mod slutningen af kampen er endnu et problem,” har han udtalt.
Dette følger han op med:
“Jeg er selv endnu ikke helt der, hvor jeg skal være efter at have haft covid-19.”
Det forventes, at både Du Bruyne og Laporte er tilbage på træningsbanen torsdag, men det er endnu uvist, hvorvidt de når at blive klar til Premier League-opgøret mod West Ham, som afvikles lørdag.