Manchester United mangler fortsat at finde ud af, hvorvidt man ønsker at forlænge med Edinson Cavani og Juan Mata. De har nemlig mulighed for at udnytte en option i deres respektive kontrakter, der vil medføre, at man forlænger med dem i et år.

LÆS OGSÅ: Solskjær kan få ny chance for at bringe engelsk talent til Manchester United

De er nemlig begge ude af deres kontrakter efter denne sæson, men United kan forlænge med dem frem til 2022, og de har flere gange truffet en beslutning halvvejs igennem sæsonen.

Manchester Evening News skriver dog nu, at Manchester United endnu ikke har truffet en beslutning vedrørende 34-årige Cavani og Mata, der bliver 33 til april.

Edinson Cavani sluttede sig til Manchester United på en fri trasnfer, og han står noteret for seks scoringer, og han er dermed blevet en god skikkelse i United, da Anthony Martial ligner en skygge af sig selv.

Ole Gunnar Solskjær har heller ikke lagt skjul på, at han ønsker at behold Cavani frem til slutningen af sæsonen, da han også kan lære de yngre spillere en masse.

”Som det ser ud nu, så har han et par tilbage i sig endnu. Han har haft en stor indflydelse, siden han kom til United. Så vil fokusere på at forbedre alle spillerne, men han har et par år i sig endnu,” kom det fra Solskjær på Boxing Dagen.

LÆS OGSÅ: Medie: Manchester City har gjort plads til Lionel Messi i lønbudgettet

Juan Mata har været i Manchester United i langtid, men han har ikke været at finde på holdkortet de seneste fire kampe, og man har heller ikke set ham til træningen. Solskjær kunne fortælle for tre uger siden, at man ikke er kommet frem til noget nyt angående hans fremtid, og det ser ikke ud til, at det har ændret sig på nogen måde.

author avatar
Mathias Busekist