Manchester United kan være nødt til at lave om på deres transferplaner for det kommende transfervindue, da der sandsynligvis vil være mindst to spillere, der forlader klubben i det kommende vindue. Det skriver britiske Daily Star.
LÆS OGSÅ: Solskjær vil ikke stå i vejen for 20-årig United-spiller
Hidtil har der været tale om, at Ole Gunnar Solskjær ønsker at supplere op med en centerback og en højre-wing. De var også tilfældet i sommers, hvor det dog ikke lykkedes for De Røde Djævle at indgå en handel, selvom de var meget interesserede i Borussia Dortmunds Jadon Sancho.
De kan dog ende med at være nødt til at lave om på disse planer, da Odion Ighalo forlader klubben i januar. Ligeledes er der også en chance for, at Jesse Lingard forlader klubben.
Edinson Cavani blev hentet til klubben i sommers, men har været plaget af mindre skader. Dertil har Anthony Martial haft meget svært ved at finde det krævede niveau. Manchester United står også til at miste mindst én midtbanespiller i form af enten Jesse Lingard eller Paul Pogba, der begge rygtes væk.
Pogba menes dog at blive i klubben frem til sommerens transfervindue, men det samme kan ikke siges for den engelske Lingard. Han har ikke spillet i en eneste Premier League-kamp i denne sæson, og derfor vil han gerne videre til en klub, hvor han kan få mere spilletid.
LÆS OGSÅ: Bayern-stjerne med afsløring: Overvejede skifte til PL-klub
Han har været sat i forbindelse med både Everton, Newcastle, West Ham og Leicester. Manchester United ønsker dog ikke at miste ham på en fri transfer, hvorfor de vil forsøge at sælge ham i det kommende transfervindue.