Manchester United er fortsat ivrige efter at hente Frenkie de Jong. Derfor er de klar med et nyt bud på den unge hollænder.

Erik ten Hag har et stort ønske om at blive genforenet med Frenkie de Jong, efter at have overtaget rollen som træner for Manchester United.

– LÆS OGSÅ: Chelsea vil hente Marcos Alonso-afløser i Barcelona

Hans store interesse i den unge hollænder har medført, at De Røde Djævle allerede har afgivet deres første bud på ham.

Den engelske klub har budt 60 millioner euro plus yderligere 10 millioner euro i bonus. Dette bud blev dog hurtigt afvist af FC Barcelona.

Efterfølgende har der været tvivl om, hvorvidt Manchester United ville vende retur med et nyt bud. Netop dette skulle de være i færd med nu.

Spanske SPORT skriver, at The Guardian melder, at Manchester United er klar til at forøge deres bud til 70 millioner euro plus 10 millioner euro i bonusser.

Sandsynligvis bliver de nødt til at øge deres bud yderligere. FC Barcelona ønsker nemlig mellem 80 og 85 millioner euro for den hollandske midtbanespiller.

Hvis Erik ten Hag skal gøre sig forhåbninger om at hente Frenkie de Jong til Old Trafford, er det sandsynligt, at deres bud forøges.

– LÆS OGSÅ: Danskerklub viser interesse for Martin Braithwaite

På det seneste har der været forlydender om, at også PSG og Manchester City er interesserede i De Jong. Ten Hag og co. kan derfor forvente at få konkurrence fra flere klubber denne sommer.

author avatar
Nicolai Busekist