FC Barcelona har fået muligheden for at hente nuværende Manchester United-spiller Jesse Lingard næste år.

Barcelona er fortsat på udkig efter offensive forstærkninger. I denne forbindelse er de blevet kædet sammen med flere spillere, hvoraf Jesse Lingard er en af dem.

LÆS OGSÅ: Messi taler ud om rivalisering med Ronaldo

Nu skriver Daily Mail, at Manchester United har tilbudt Barcelona at hente den 28-årige englænder.

Angiveligt skulle De Røde Djævle dog være mest interesseret i et salg, mens den catalanske klub derimod ønsker at leje ham resten af sæsonen.

Sandsynligheden for, at dette bliver en realitet, er dog meget lille, hvis ikke Barcelona er villige til at acceptere en obligatorisk købsklausul i kontrakten.

Den 28-årige Manchester United-spiller har nemlig kun kontrakt frem til sommer, og derfor ønsker de at sælge ham inden da.

Lingard har ikke været en specielt anvendt spiller under Ole Gunnar Solskjær, ligesom midlertidig træner Michael Carrick heller ikke ser ud til at favorisere ham.

I denne sæson er det ikke blevet til mere end 154 minutter på tværs af ni kampe. Han har dog formået at bidrage med to mål i den tid, han har været på banen.

I sidste sæson fik Lingard ellers slået fast, at han er en spiller, der har mere at give, da han havde et yderst succesfuldt ophold i West Ham.

Som West Ham-spiller lykkedes det ham at bidrage med 8 mål og 5 oplæg på tværs af 16 kampe.

Står det til Manchester United, er han alligevel på vej videre, og hans destination kan potentielt set blive Barcelona, hvis catalanerne er interesserede i et køb.

LÆS OGSÅ: Xavi melder ud om Fati-comeback

Angiveligt er deres fokus dog fortsat at bringe Raheem Sterling til klubben, hvilket dog har vist sig at være svært grundet deres økonomi.

author avatar
Nicolai Busekist