Manchester United bliver kædet sammen med adskillige spillere denne sommer. Men de har som bekendt også haft flere spillere, som netop har afsluttet en sæson væk fra Old Trafford, hvilket blandt andet tæller Jesse Lingard, hvis fremtid fortsat er uvis.
LÆS OGSÅ: Pogba afviser kontraktsnak med United: Ingen bud endnu
Han har efterhånden blot et år tilbage af sin nuværende kontrakt med De Røde Djævle, hvilket der dog snart kan blive lavet om på.
Daily Star mener at vide, at Manchester United er klar til at tilbyde den 28-årige Lingard en forbedret kontrakt, som også skulle betyde, at han får tre år mere i United.
Det betyder også, at han vil kunne se frem til en lønforhøjelse, hvor Daily Star melder, at hans nye løn lyder på £130.000 ugentligt, hvor han i øjeblikket tjener £110.000.
I kontrakten skulle United ligeså have et ønske om at tilføje en klausul, der, hvis aktiveret, tilføjer yderligere et år til kontrakten.
LÆS OGSÅ: Inter vil hente Barca-spiller, som også er på radaren i Juventus
Det kommer efter, at han har overstået sit lejeophold i West Ham, hvor han som bekendt spillede intet mindre end fantastisk.