Bruno Fernandes kom til Manchester United som et lyn fra en skyfri himmel. Der var nemlig ingen, der havde forventet, at han ville have den indflydelse, som han har haft, da han kom til klubben fra Sporting Lisbon.

LÆS OGSÅ: Manchester United er fortsat i tvivl: Hvad skal der ske med Mata?

Den 26-årige har dog mødt alle forventniger, og endda mere til. Han slog nemlig hurtigt igennem på Old Trafford, og der er flere, der er begyndt at sammenligne ham med Eric Cantona.

Bruno Fernandes har nemlig været en drivkræft i Manchester United i denne sæson, og han har været en stor del af, at Manchester United aktuelt ligger på andenpladsen i Premier League – kun bag ærkerivalerne fra Manchester City og Pep Guardiola.

The Athletic skriver dog nu, at klubbens trænere endnu ikke er tilfreds med Bruno, da han skal forbedre sit spil, når United møder rivalerne, altså de store klubber.

Han formåede at score på frispark mod Liverpool i FA Cup’en, men han har endnu ikke formået at vise den samme form, som man ellers forbinder ham med, når man møder de store hold.

Han fik ikke scoret eller lavet et assist i begge kampe mod Arsenal, der har taget fire point fra Solskjærs mandskab, og han skød også med løst krudt mod Manchester City og Chelsea på Old Trafford, ligesom han heller ikke har vist sin gode side i Carabao Cup’en.

Solskjær er dog ikke i tvivl om, at det nok skal komme.

“Bruno er kommet ind og har hjulpet holdet. Vi havde brug for en spiller som ham, og det har båret frugt. Hvis spillerne ikke løber, så kan Bruno ikke aflevere, og afleverer han ikke, så løber de ikke, så han er en del af en kæde.”

Det samme gælder Paul Ince, som er blandt dem, der mener, at han minder om Eric Cantona.

LÆS OGSÅ: Koeman er rasende over Messi-læk: Vil finde gerningsmanden

“Hvis jeg kigger på Eric Cantona, så kunne han komme fra ingenting og score, og jeg føler, det er det samme med Bruno Fernandes. Han kan score de vigtige mål, og han er Uniteds talisman.”

author avatar
Mathias Busekist