I lang tid har der været rygter om, at Kylian Mbappé kan forlade Paris Saint-Germain til fordel for Real Madrid.
LÆS OGSÅ: Barca-boss roser Braithwaite til skyerne
Og spilleren selv har da heller ikke gjort for at mane disse rygter til jorden. Tværtimod har han udtalt, at han ikke ville udelukke et skifte, hvis muligheden opstod.
Den unge franske angriber har kontrakt med Paris Saint-Germain frem til næste sommer. Her kan han derfor forlade klubben ganske gratis, hvilket har sat yderligere fart i rygterne om, at han skifter til Real Madrid og La Liga.
Det er klubbens fans bestemt ikke tilfredse med, og det fik han at mærke i lørdagens kamp mod Strasbourg. Her blev han nemlig mødt af piften, buhen og tilråb fra klubbens egne fans.
Forud for kampen havde klubben planlagt at præsentere deres nye spillere, så fansene kunne byde dem velkommen, inden de spillede sæsonen første Ligue 1-kamp.
Dette blev dog ikke helt den fornøjelse, som klubpræsident Nasser Al-Khelaifi havde håbet på, at det ville blive. Der gik nemlig ikke lang tid, før fokus blev rettet mod Mbappé, i stedet for mod de nye spillere.
Den helt store tilføjelse til klubben, Lionel Messi, var endnu ikke blevet præsenteret, da tilråbene til Mbappé startede. Derfor skiftede stemning bestemt også hurtigt på stadion.
Ifølge spanske Marca har fansenes reaktion fået PSG til at overveje, om Mbappé skal sælges allerede denne sommer. Spørgsmålet er dog, om det er realistisk at opnå et salg, da de vil kræve op mod 1,1 milliarder kroner for franskmanden.
LÆS OGSÅ: Medie: Mourinho henter Premier League-angriber til Roma
Såfremt de ikke når til enighed om en kontraktforlængelse, kan Mbappé dog kvit og frit forlade klubben næste sommer. Angiveligt skulle Real Madrid stå klar med en kontrakt til ham næste sommer, hvis han forlader PSG.