Simon Kjær har pådraget sig en længerevarende skade. Derfor er AC Milan gået på jagt efter en forsvarer, der kan afløse danskeren.

I forbindelse med deres jagt efter en ny forsvarer, skulle AC Milan have udset sig FC Barcelona-forsvarer Samuel Umtiti.

LÆS OGSÅ: Barca-fans peger på spiller: Han er skyld i Betis-nederlag

Den 28-årige franskmand har i lang tid været rygtet væk fra Barcelona. Også i sommer var han rygtet væk, men da transfervinduet lukkede, var han fortsat at finde på Camp Nou.

Umtiti har endnu ikke været på banen for Barcelona i denne sæson. I lang tid har han været nærmest udstødt, men alligevel har han nægtet at forlade klubben.

Den franske forsvarer har fortsat 18 måneder tilbage af sin kontrakt med den catalanske klub. Står det til klubben, er han dog fortid på Camp Nou allerede i januars transfervindue.

AC Milan har tidligere været kædet sammen med Samuel Umtiti, men et skifte er dog aldrig blevet en realitet.

Da den italienske klub nu har fået yderligere incitament for at hente forstærkninger til forsvaret, efter Simon Kjærs skade, har de intensiveret interessen for franskmanden. Det skriver SPORT.

Ifølge det spanske medie vender Simon Kjær ikke tilbage til banen i resten af sæsonen, og derfor er Milan nødt til at hente en forsvarer i januar. I denne forbindelse har man udset sig Umtiti som en ideel kandidat.

Franskmanden var fast man i truppen i sine første to sæsoner i klubben. I de senere år har han dog kæmpet med skader, og er ligeledes faldet længere og længere ned i hierarkiet.

LÆS OGSÅ: Laporta med skuffende besked til Xavi kun uger efter ansættelse

Det vides ikke, hvad Barcelona har i sinde at kræve for den franske forsvarer. Catalanerne har dog ikke lagt skjul på, at de er ivrige efter at afskibe ham.

author avatar
Nicolai Busekist