Xavi og co. er meget interesseret i at bringe La Liga-stjernen til Barcelona. Prisen kan dog vise sig at blive en stopklods for den catalanske klub.

Da Joao Felix blev hentet til Atletico Madrid fra SL Benfica i sommeren 2019, blev det betragtet som et stort kup.

LÆS OGSÅ: Medie: CL-knockout vil få store konsekvenser for Barcelona

Den unge spiller blev dengang betragtet som en af de bedste unge angribere i Europa. Derfor var han også på radaren i stort set alle storklubber i hele Europa.

I sidste ende besluttede Felix at skifte til Atletico Madrid. Han troede nemlig, at han ville få gode muligheder for at udvikle sig under Atletico-boss Diego Simeone.

Rojiblancos betalte 126 millioner euro for det portugisiske talent, hvilket er den største transfer i klubbens historie. Få år efter hans skifte til klubben, viser det sig dog, at tingene ikke er gået som forventet.

Det har ført til, at Joao Felix ønsker at forlade klubben, skriver El Nacional. Angiveligt ser han gerne, at han kan tage afsked med den spanske klub allerede til sommer.

Den portugisiske stjerne skulle tilmed allerede have informeret Atletico-præsident Enrique Cerezo om dette. Ydermere hævdes det også, at han har bedt hans agent om at finde ham en ny klub.

På trods af, at han ikke har levet op til forventningerne i den spanske storklub, har Felix stadig mange bejlere. Hvad der kan gøre et skifte vanskeligt er Atletico Madrids økonomiske krav.

La Liga-mestrene vil gerne sikre, at størstedelen af de penge, de betalte, da de hentede ham til klubben. Det kan dog blive svært for tiden, hvor mange klubber i Europa fortsat er hårdt ramt på økonomien grundet coronapandemien.

Angiveligt har Felix’ situation skabt interesse i Barcelona. De har tidligere vist interesse for den unge stjerne, inden han skiftede til Atletico. I sommer forsøgte de tilmed at bytte ham for Antoine Griezmann.

Ifølge El Nacional vil Barca-præsident Joan Laporta gladeligt hente en spiller som Felix til klubben. Desuden har manager Xavi Hernandez også sagt god for, at den 22-årige portugiser hentes til Camp Nou.

LÆS OGSÅ: Chelsea vil udleje én ud af to spillere til Barca: Tuchel er i tvivl om hvem

Derfor vil klubben forsøge at undersøge muligheden for at hente Felix næste år, hvor de igen vil forsøge at bruge den udlejede Griezmann i en byttehandel. De har nemlig ikke mulighed for at betale for den unge stjerne.

author avatar
Nicolai Busekist