Ronald Koeman er blevet afløst af Xavi som træner i FC Barcelona. Det er dog ikke alle, der er fan af dette.

Efter en periode med dårlige resultater blev hollandske Ronald Koeman fyret som træner i FC Barcelona. Efter fyringen gik jagten på en ny træner i gang, og valget faldt på klublegenden Xavi.

LÆS OGSÅ: Medie: Barcelona er interesseret i La Liga-stjerne med prismærke på 935 millioner

De fleste ser dette som en fordel, da Xavi vil arbejde for at genopbygge Barcelona-truppen. Det er dog ikke alle, der er fan af, at Koeman er blevet afløst af Xavi.

En af dem, der angiveligt ikke er glad for denne udskiftning, er hollandske Memphis Depay. Ifølge El Nacional har det medført, at Memphis er åben for at lytte til tilbud fra andre klubber.

Efter sigende skulle den 27-årige Memphis været bekymret for, at Xavi vil erstatte ham. Derfor vil han ikke afvise et klubskifte, hvis han modtager et godt tilbud fra en anden klub.

For fire måneder siden blev Memphis hentet til Barcelona. Han endte med at skifte fra Lyon til Barcelona på en fri transfer, da hans kontrakt med den franske klub udløb.

Siden sin ankomst til klubben har han indtaget en prominent rolle i Barcelonas angreb. I sin tid i klubben er det blevet til otte mål og to oplæg på tværs af 20 kampe i alle turneringer.

Ronald Koeman er stor fan af Memphis, og han spillede en stor rolle i at hente ham til Camp Nou. Det tyder dog ikke på, at Xavi er lige så stor fan af Memphis.

I hvert fald er han på jagt efter en ny central angriber. Barcelona er allerede blevet kædet sammen med flere spillere, hvilket blandt andet omfatter Edinson Cavani.

LÆS OGSÅ: Jude Bellingham idømt stor bøde

Ifølge El Nacional er Memphis derfor begyndt at tvivle på, at han i fremtiden vil være garanteret spilletid i Barcelona. Derfor skulle han efter sigende være åben for at lytte til tilbud.