Barcelona arbejder på at hente Andreas Christensen til Camp Nou, og nu er en række kontraktdetaljer blevet afsløret.
En af Barcelonas klare prioriteter i sommerens transfervindue, er at hente defensive forstærkninger. Her har de udset sig danske Andreas Christensen.
LÆS OGSÅ: Medie: Klub vil hente Sergio Ramos til sommer
Ifølge spanske Fichajes nærmer de sig en aftale med danskeren, hvorfor det tyder på, at han skriver under på en kontrakt med den catalanske storklub.
Mediet skriver også, at Barcelona har tilbudt ham en fireårig kontrakt, der vil løbe frem til sommeren 2026.
Desuden oplyser Fichajes, at Barcelona er klar til at give ham en ganske hæderlig årsløn på 6 mio. euro (44,6 mio. kr.). Derudover er der også en række præstationsrelaterede bonusser i kontrakttilbuddet.
På trods af, at Fichajes rapporterer, at Andreas Christensen nærmer sig en aftale med Barcelona, er den catalanske klub ikke den eneste klub, der har vist interesse.
Den 25-årige dansker er nemlig også på radaren i Bayern München, ligesom Chelsea skulle være interesserede i at forlænge hans ophold på Stamford Bridge.
LÆS OGSÅ: Barcelona-præsident ændrer mening om Dembélé
Der er dog ikke meget, der indikerer, at han har i sinde at blive i London-klubben. Derimod tyder det i højere grad på, at han er på vej til Barcelona i det kommende transfervindue.