Der er ikke lang tid tilbage af det nuværende transfervindue. Vindues lukkes på mandag, og inden da ønsker FC Barcelonas at sende franske Jean-Clair Todibo videre til en ny klub.

Den spanske klub ønsker at sende forsvarsspilleren til en ny klub på en permanent transfer. Og nu går der rygter om, at en sådan aftale er tæt på at være i hus.

Gennem flere uger har engelske Fulham vist interesse for at hente unge Jean-Clair Todibo til Premier League.

Økonomisk er det vigtigt for Barca, at der bliver fundet en permanent løsning og en tilfredsstillende transfersum. Og det er nu tættere på at lykkes, end hidtil.

Ifølge mediet El Mundo Deportivo er Barca nemlig nået til enighed med den engelske klub om en pris på 18 millioner euro (svarende til cirka 134 millioner danske kroner) for Jean-Clair Todibo.

Ifølge samme medie har den 20-årige franskmand dog ikke lyst til et skifte til Fulham, da han har drømt sig til andre destinationer i dette transfervindue.

El Mundo Deportivo fortæller, at der derfor venter en stor opgave for Barcelona, da de skal overtale Todibo til at acceptere tilbuddet fra Fulham.

Af denne årsag anses aftalen med englænderne heller ikke som færdiggjort på nuværende tidspunkt. Én ting er dog sikkert; at Barca vil presse på for at sikre en vigtig transfersum i klubklassen, før transfervinduet lukker på mandag.