Juventus er klar til at sælge ud af truppen næste år, og en af de spillere, de vil give slip på, er franske Adrien Rabiot, der er blevet tilbudt til Barcelona.
Da FC Barcelona solgte Neymar i 2017, var der flere spillere, der blev overvejet som hans afløser. En af de spillere, der var med i overvejelserne, var Adrien Rabiot.
LÆS OGSÅ: Forlod klubben for to år siden: Nu vil Laporta hente talent retur
På daværende tidspunkt var han en eftertragtet spillere, og både Barcelona, Real Madrid og Liverpool viste interesse. I sidste ende valgte han dog Juventus.
Den 26-årige franskmand lod sig overtale af den italienske klub, der lovede ham et spændende sportsligt projekt. Og de hentede endda også Cristiano Ronaldo til klubben.
Siden da har der dog ikke været meget stabilitet i Juventus, der har haft tre forskellige managers i de seneste tre sæsoner.
Adrien Rabiot selv har også haft svært ved at tilpasse sig fodbolden i Italien, hvor han kun har spillet halvdelen af de mulige minutter for Juventus.
Da han ikke har præsteret, som de italienske giganter havde forventet, skulle de ifølge El Nacional være klar til at sælge ham næste år.
Mediet skriver desuden, at en af de klubber, der er blevet tilbudt muligheden for at købe ham, er FC Barcelona.
Joan Laporta skulle overveje muligheden, men i sidste ende er det Xavi, der har det afgørende ord. Og ifølge El Nacional er den nyudnævnte træner ikke fan af Rabiot.
LÆS OGSÅ: DBU idømt kæmpe bøde: Straffet efter EM
Den 26-årige franske midtbanespiller er nemlig kendt for at have adfærdsmæssige problemer, hvilket ikke harmonerer med Xavis planer om at bygge et disciplinært hold.