Der har i lang tid været uvished om, hvorvidt Liverpool kan se frem til at få mere glæde af Georginio Wijnaldum i fremtiden. Den hollandske midtbanespillers nuværende kontrakt har nemlig udløb efter denne sæson.
LÆS OGSÅ: Kølig Zlatan om manglende hæder: Har været på toppen i 25 år
Jürgen Klopp har tidligere givet udtryk for, at han ønsker at beholde Georginio Wijnaldum i truppen. Derfor har klubben nu præsenteret ham for et nyt kontrakttilbud. Det skriver Fabrizio Romano for The Guardian.
Der er dog endnu intet, der er blevet bekræftet eller besluttet. Det skyldes først og fremmest, at den hollandske midtbanespiller har meddelt klubben, at han har brug for mere tid til at tænke over tilbuddet. Det er dog noget, der vidner om, at han ikke helt har droppet idéen om at fortsætte sin karriere i Liverpool, som mange ellers har spekuleret i.
Det står ham dog frit for at begynde at snakke med andre klubber ved årsskiftet. Det er dog ikke noget, han har i sinde at gøre, før han meldt tilbage til Liverpool. Ifølge Fabrizio Romano har han nemlig lovet Liverpool at gøre dette.
LÆS OGSÅ: Ronaldo om tiårig søn: Bliver irriteret, når han gør dette
Han er allerede blevet sat i forbindelse med flere andre klubber i Europa, hvorfor det næppe bliver vanskeligt for ham at finde en ny klub, hvis han beslutter sig for at søge andre græsgange.