Fremtiden for Lionel Messi i FC Barcelona er endnu ikke blevet klarlagt. Derfor er det ikke utænkeligt, at han til sommer søger nye græsgange. I denne forbindelse er Manchester City nævnt som en potentiel bejler, der er klar til at tilbyde den argentinske stjerne en kontrakt og en plads i Premier League.

LÆS OGSÅ: Barcelona får konkurrence fra Juventus i jagten på hollænder

I kølvandet på, at den catalanske klub blev ydmyget af Paris Saint-Germain i Champions League, som har efterladt Barcelona på randen af eliminering, har de ikke fået bedre vilkår for at holde på deres argentinske stjerne.

Ifølge det britiske medie The Sun vil Manchester City forsøge at lokke Messi til England til sommer. Efter sigende skulle de i 2020 have tilbudt ham en stor sum penge i forbindelse med en femårig kontrakt. Dette beløb siges nu at være blevet mindsket.

The Sun skriver nemlig, at den engelske klub tidligere har tilbudt Messi en femårig kontrakt med en samlet værdi på 600 millioner pund, hvilket er svarende til 5,1 milliarder danske kroner. Det er dette tilbud, der nu menes at være blevet mindsket til 430 millioner pund, hvilket svarer til 3,7 milliarder kroner.

Det vil sige, at tilbuddet til Lionel Messi er blevet mindsket med intet mindre end 1,4 milliarder kroner. The Sun skriver, at årsagen hertil skal findes i, at Manchester City også er blevet påvirket økonomisk af den igangværende coronaviruspandemi.

LÆS OGSÅ: Stor sviner til Cristiano Ronaldo: En af de dårligste

Hertil skriver The Sun, at City Group ønsker at beholde en klausul i kontrakten, som gør Messi til ambassadør for klubben, når hans tid som aktiv fodboldspiller er slut.

author avatar
Nicolai Busekist