Der har i lang tid været spekulationer om, hvorvidt Manchester City fortsat vil have glæde af Aymeric Laporte efter sommerferien. Det rygtes nemlig, at han selv har et ønske om at vende tilbage til La Liga denne sommer.
LÆS OGSÅ: Tre Barcelona-talenter nomineret til Golden Boy-pris
Det spanske medie Mundo Deportivo skriver, at Laporte ønsker at vende retur til sit hjemland, hvor han ønsker at spille i landets bedste række. Mediet skriver derudover, at han gerne vil vende tilbage allerede denne sommer.
Den 27-årige har nemlig mistet sin startplads for Manchester City i denne sæson, og forstår ikke, hvorfor Pep Guardiola ikke har kommunikeret med ham i lang tid, så de kan diskutere situationen.
Barcelona siges at være blandt de klubber, der har interesse i at afgive et bud på Laporte i dette transfervindue. En kilde har desuden udtalt til Mundo Deportivo, at spilleren selv ‘ville elske’ at slutte sig til Camp Nou-klubben.
Det er dog ikke nogen hemmelighed, at den spanske storklub ikke just er finansielt velstillede for tiden. Derfor kan det blive svært at realisere denne handel, hvilket også er årsagen til, at Barcelona skulle være interesseret i en byttehandel, der involverer Laporte.
LÆS OGSÅ: Ingen fremskridt i kontraktforhandlinger: Barca nærmer sig salg af stjerne denne sommer
Den spanske forsvarer tilbragte seks år hos Athletic Bilbao, før han skiftede til Manchester City i en handel, der havde en værdi på 65 millioner euro i januar 2018. Ifølge Transfermarkt lyder hans nuværende markedsværdi på cirka 45 millioner euro.