Der er flere Barcelona-talenter, der er blevet nomineret til den prestigefyldte Golden Boy-pris. Det omfatter både Pedri og Ilaix Moriba samt den nye signing Eric García, der alle er nomineret til 2021 Golden Boy.

LÆS OGSÅ: Ingen fremskridt i kontraktforhandlinger: Barca nærmer sig salg af stjerne denne sommer

De nominerede spillere blev offentliggjort tirsdag. Den første liste indeholder 100 nominerede spillere, der alle er med i kampen om at blive kåret som den bedste spiller under 21 år.

Der er en lang række La Liga-spillere på listen, hvilket, foruden de førnævnte spillere fra Barcelona, omfatter spillere såsom Bryan Gil, Take Kubo, og Rodrygo Goes.

Premier League har selvfølgelig også en lang række stjerner med blandt de nominerede. Det inkluderer blandt andet Arsenal-trioen Bukayo Saka, William Saliba, og Gabriel Martinelli. Manchester United er også repræsenteret med både Mason Greenwood og Amad Diallo.

Du kan se den fulde liste over de nominerede herunder:

Barcelonas Ansu Fati var tæt på at vinde prisen sidste år, men den endte med at gå til Borussia Dortmund-stjernen Erling Haaland. Den norske målbomber var dog spået til at løbe med prisen allerede fra start.

Dortmund er også repræsenteret på listen denne gang, da de har fire spillere med i form af Jude Bellingham, Youssoufa Moukoko, Gio Reyna og Reinier Jesus.

LÆS OGSÅ: Messi overhaler Cristiano på ny statistik

Fati er ikke en del af listen denne gang, da han er gået glip af det meste af sæsonen som følge af sin skade. Det forventes dog, at han vil være klar til at indtage banen igen i den kommende sæson.