Manchester United overvejer at gøre en ende på Ole Gunnar Solskjærs tid som træner på Old Trafford.

Det kan ikke udelukkes, at kampen mod Liverpool er den sidste kamp, hvor Ole Gunnar Solskjær har kunne sætte sig i trænersædet og stå i spidsen for Manchester United.

LÆS OGSÅ: Barca-stjerner sables ned af catalansk avis

Ifølge det troværdige lokalmedie Manchester Evening News er der nemlig forlydender om, at ledelsen i den engelske klub overvejer, om han skal have en fyreseddel stukket i hånden.

Det engelske medie mener at vide, at ledelsen hos De Røde Djævle gør sig kraftige overvejelser om at stoppe samarbejdet med den norske træner. Og efter sigende vil de gøre det, inden Manchester United skal møde Tottenham på lørdag.

Ole Gunnar Solskjær og De Røde Djævle er inde i en skidt stime, da de har tabt fem ud af de sidste ni kampe, de har spillet. Det er naturligvis noget, der har ført til, at den norske træner er blevet sat i en meget presset situation.

Manchester Evening News skriver desuden også, at Manchester United-spillerne ikke fik lov til at forlade Old Trafford, før flere timer efter kampen mod Liverpool blev fløjtet af, da der blev holdt en form for krisemøde.

Ikke nok med, at der er meldinger om, at ledelsen i den engelske klub er begyndt at overveje, om det er på tide at sige farvel til Ole Gunnar Solskjær, så har der også været meldinger om, at flere spillere har mistet troen på den norske manager.

LÆS OGSÅ: Avis: Her vender Dembélé tilbage

På nuværende tidspunkt ligger Manchester United på en 7. plads i Premier League, hvor de har 14 point efter ni kampe. Efter søndagens kamp er Liverpool nu at finde på en 2. plads i Premier League med 21 point efter ni kampe.

author avatar
Nicolai Busekist