De Røde Djævle har i lang tid lignet en mulig destination for den nuværende mangeårige Real Madrid-forsvarer Sergio Ramos. Nu skriver det spanske medie Todofichajes, at der bliver skrevet under på en aftale i næste uge. Dermed vil Sergio Ramos fra sommer være Manchester United-spiller, hvis der er hold i rapporten fra det spanske medie.
LÆS OGSÅ: Medie: Lionel Messi vil have FC Barcelona til at sælge holdkammerat
René Ramos, der er både bror til og agent for Sergio Ramos, rejser i næste uge til England. Her er det planen, at han skal skrive under på en toårig aftale med The Red Devils. Sergio Ramos har spillet hele 668 kampe for Real Madrid, men nu ser det ud til, at han snart har spillet sin sidste kamp for Los Blancos.
Der har været mange spekulationerne om den spanske forsvarers fremtid, efter at det kom frem, at han og Real Madrid ikke er nået til enighed om en ny kontrakt. Efter sigende skyldes det, at klubben kræver, at han accepterer en lønnedgang på 10 %, hvis en forlængelse skal blive en realitet. Det har han angiveligt ikke været villig til at gøre.
LÆS OGSÅ: Stort slag for United: Så mange penge kræver David Alaba
Ifølge Todofichajes kan han se frem til at tjene 200.000 pund i ugen i Manchester United. Det er svarende til en ugentlig løn i danske kroner, der lyder på godt og vel 1,7 millioner kroner. Købssum slipper De Røde Djævle dog for at betale, da Ramos kan skifte på en fri transfer til sommer, hvor hans kontrakt med Real Madrid udløber.