Sidste sommer virkede det uundgåeligt, at Lionel Messi ville forlade Barcelona. På det seneste har der dog været givet et indtryk af, at han er glad og tilfreds på Camp Nou.
LÆS OGSÅ: Laporta indkalder Koeman til møde efter Levante-skuffelse
Desværre ser det dog ud til, at de har smidt deres chance for at vinde La Liga væk. De seneste kampe har været katastrofale, hvilket har betydet, at de har smidt vigtige point i kampen om trofæet. Dette har igen startet spekulationerne om, hvorvidt Messi bliver i Barca.
Det er naturligvis ikke ensbetydende med, at han har droppet forhandlingerne med Barcelona, men det er dog interessant, at han har bedt sine folk om at finde en bolig til ham nær Paris. Det skriver det franske medie Le10 Sport.
Mediet taget det endda et skridt videre, da de skriver, at hans folk er blevet instrueret i at finde en luksuriøs bolig nær den franske hovedstad, da han stå foran et potentielt skifte til PSG. At Neymar officielt har underskrevet en forlængelse med den franske klub, mens Kylian Mbappé ser ud til at være på vej videre, styrke blot spekulationerne.
Le10 Sport skriver, at hans fremtid på Camp Nou fortsat er meget usikker, og at han endnu ikke har skrevet under på en forlængelse med den spanske klub. Derfor er det stadig for tidligt at udelukke et skifte til PSG.
LÆS OGSÅ: Medie: Barca har været i kontakt med tysk Koeman-afløser
Beslutter Messi sig for at skifte fra Barca til PSG, kan Mbappé dog sætte en stopper for det. Selvom den franske klub er ganske velpolstrede økonomisk set, vil det alligevel være svært at finde plads til alle tre spillere i lønbudgettet.