Det bliver spændende at følge Manchester United, når man nærmer sig sommerens transfervindue. De bliver nemlig kædet sammen med en del spillere, herunder Lazios midtbanestjerne Sergej Milinkovic-Savic, som i går sikrede Lazio tre point i overtiden.

LÆS OGSÅ: Serie A-dansker afviser kontraktforlængelse: Overvejer skifte

Det var således med til at bidrage til en i forvejen stærk sæson af profilen.

Han har nemlig leveret mange gode præstationer i løbet af denne sæson, og som man så ofte ser, så har det skabt stor interesse for spilleren. Det har dermed medført, at der igen spekuleres i Milinkovic-Savics fremtiden mod transfervinduet.

Avisen La Gazzetta Dello Sport skriver, at Manchester United dog ikke er den eneste klub, der har set sig varme på midtbaneprofilen. Det samme gælder nemlig også Real Madrid, Bayern München samt Paris Saint-Germain.

De skulle alle følge ham meget tæt, og det siges, at hvis muligheden byder sig til sommer, så skulle de alle være tilbøjelige til at afgive et bud.

Han bliver dog ikke ligefrem billig at hente, da han har kontrakt med Lazio frem til sommeren 2024.

LÆS OGSÅ: Vil lokke Messi til klubben: “Vi har en reel chance”

Den 26-årige Milinkovic-Savic står noteret for at have spillet 241 kampe for Lazio, hvoraf det er blevet til 46 mål og 37 assists.

author avatar
Mathias Busekist