Der skal ikke lægges skjul på, at man kan ende med at opleve flere store transfers denne sommer, eftersom man hører rygter om eksempelvis Jack Grealish, Declan Rice og Harry Kane. Her kan man dog tilføje Everton-stjernen Dominic Calvert-Lewin til listen, som skulle have tiltrukket interesse fra Arsenal og Manchester United.

LÆS OGSÅ: Medie: Dortmund har afvist Uniteds bud på Sancho

Han har da også haft en fornem sæson i Everton, hvor han kan bryste sig af at have scoret 16 mål i 33 kampe, ligesom han også bidrog med to assists. Det medførte, at Englands landstræner, Gareth Southgate, valgte at inkludere ham i truppen, som i øjeblikket kæmper med ved EURO 2020.

Det høje niveau, som han har vist, er såmænd heller ikke gået ubemærket hen, eftersom der skulle være interesse fra især to Premier League-storklubber.

Medierne The Telegraph og 90 Min mener at vide, at Arsenal og Manchester begge holder øje med Everton-angriberen, hvorfor det kan ende med en kamp om at sikre sig hans signatur.

Man kan dog hurtigt konkludere, at det ikke bliver billigt at hente Calvert-Lewin, eftersom Everton skulle kræve omkring £80 millioner, svarende til knap 700 millioner kroner, for deres stjerne.

LÆS OGSÅ: Inter vil hente Barca-spiller, som også er på radaren i Juventus

Everton og Calvert-Lewin har papir på hinanden til 2025.

author avatar
Mathias Busekist