FC Barcelona skulle være klar til at sælge Memphis Depay, da de vil hente andre offensive kræfter ind til truppen.

Den 28-årige Memphis Depay har kun været i FC Barcelona en enkelt sæson. Alligevel kan det også ende med at blive hans sidste sæson.

LÆS OGSÅ: Avis: Manchester United har tilbudt Christian Eriksen høj løn

Der er nemlig forlydender om, at den spanske klub er åbne for at sælge ham denne sommer, men det kræver dog, at det rette bud ankommer.

I lang tid har det været alment kendt, at FC Barcelona arbejder på at hente Robert Lewandowski til klubben. Sker det, vil det naturligvis få konsekvenser for Memphis Depay.

Den hollandske angriber har i forvejen været tvunget til at kæmpe for sin spilletid, da han har fået konkurrence fra både Ansu Fati, Ferran Torres og Pierre-Emerick Aubameyang.

Men på trods af, at der har været en del rygter om, at han kan ende med at blive solgt denne sommer, har han kun fokus på at vende retur til FC Barcelona.

“Jeg tænker kun på at komme tilbage til Barcelona. Jeg glæder mig virkelig til at starte igen, selvom jeg skal slappe lidt af et sted inden,” sagde han til den hollandske udgave af ESPN.

LÆS OGSÅ: Cristiano Ronaldo tilbudt til Barcelona

Xavi skulle dog også have et godt øje til den 28-årige angriber, hvorfor klubben sandsynligvis ikke vil presse på for et salg denne sommer.

author avatar
Nicolai Busekist