Lionel Messi er onsdag vendt tilbage til Barcelona. Han har været på en kort ferie, efter Argentinas triumf i Copa America.

LÆS OGSÅ: Agüero vil forlænge sin karriere: Gennemgår særlig behandling

Blot fordi han er landet i Barcelona, betyder det dog ikke, at han også vender tilbage til træningen. Hans kontrakt med den catalanske klub udløb nemlig d. 30. juni, og han har endnu ikke underskrevet en kontraktforlængelse.

Der har været spekulation om, hvorvidt den argentinske stjerne vil genoptage træningen uden en ny kontrakt. Ifølge Albert Masnou, der er journalist ved spanske Sport, skriver dog, at den 34-årige ikke har i sinde at deltage i træningen, før en ny aftale er underskrevet.

Derfor er der efterhånden ved at være pres på den catalanske klub, da de naturligvis ønsker, at Messi kan deltage i træningen, inden der tages hul på den nye sæson.

Ifølge Diario Sport er det forventeligt, at den argentinske stjerne underskriver en ny langsigtet kontrakt med Barcelona i starten af august. Avisen mener desuden at vide, at det sandsynligvis kommer til at ske d. 2. august.

Når han har underskrevet sin kontraktforlængelse, skal han gennemgå en række medicinske tests, inden han kan slutte sig til resten af truppen. Desuden skal Sergio Agüero og Emerson Royal gennemgå de samme tests i starten af næste måned.

LÆS OGSÅ: Nu blander La Liga-klubberne sig i Messi-situationen

De tre sydamerikanske spillere vil slutte sig til resten af Barcelona-truppen, når de vender hjem fra træningslejr i Tyskland, hvilket de gør d. 4. august.

author avatar
Nicolai Busekist