Lionel Messi blev onsdag formiddag præsenteret som PSG-spiller. I denne forbindelse udtalte han sig også for første gang som spiller i den franske klub.

LÆS OGSÅ: Ikke længere Guardiolas favorit: Juventus vil hente nedprioriteret Manchester City-spiller

Her gav han blandt andet udtryk for, at han ser frem til at skulle spille side om side med Kylian Mbappé og Neymar. Udover dette, gjorde han det også klart, at han har ét klart mål, han vil opnå i sin tid i PSG.

Den argentinske stjerne fortalte nemlig på onsdagens pressemøde, at han har et mål om at vinde Champions League igen – og han mener, at han er havnet det helt ideelle sted at opnå det.

“Jeg er mere ivrig end nogensinde. Mit mål er at vinde Champions League. Jeg er det ideelle sted til at opnå det,” sagde Lionel Messi på sit pressemøde onsdag formiddag.

Det bliver naturligvis ikke første gang, at Lionel Messi kan løfte det prestigefyldte Champions League-trofæ, såfremt han og PSG formår at løbe med titlen.

Dog bliver det første gang i mange år, da han sidst vandt Champions League med Barcelona i 2015. Nu da han har spillere som Mbappé, Neymar og Di Maria ved sin side, er han tydeligvis af den opfattelse, at han har en god chance for at gøre det igen.

“Jeg har bekendte og venner i PSG-omklædningsrummet,” lød det fra en smilende argentiner, som fortsatte:

LÆS OGSÅ: Messi: ‘Det er virkelig vildt’

“Både Paris og jeg ledte efter de samme mål. En af grundene til min signing er omklædningsrummet, som spillede en stor rolle for mig i valget af denne klub.”

author avatar
Nicolai Busekist