Lionel Messi står uden kontrakt til sommer, og der er stadig mindre, der tyder på, at han skriver under på en ny kontrakt med PSG.

Der er stor tvivl om, hvad fremtiden vil byde på for Lionel Messi. Den argentinske stjerne har endnu ikke skrevet under på en ny kontrakt med PSG.

Det har ført til stor spekulation om, hvorvidt han har besluttet sig for at forlade den franske klub, når hans kontrakt udløber til sommer.

Nu melder den spanske journalist Gerard Romero, at Messi er klar til at skrue ned for sin løn, for at kunne sikre et skifte tilbage til FC Barcelona.

Barcelona skulle være meget ivrige efter at bringe den argentinske stjerne retur til Camp Nou, men det bliver ikke nemt for den catalanske klub at gøre dette.

Det skyldes, at de i forvejen har svært ved at overholde Financial Fair Play-reglerne, og at hente Messi retur, kommer bestemt ikke til at gøre dette lettere.