Lionel Messi kan blive en særdeles velbetalt herre, hvis han beslutter sig for at acceptere et tilbud, der forventes at lande hos ham snart.
Der er stadig stor tvivl om, hvad fremtiden har at byde på for Lionel Messi, hvis kontrakt med franske Paris Saint-Germain udløber efter denne sæson.
På det seneste er der blevet sået tvivl om, hvorvidt han vil fortsætte sin karriere i PSG, hvilket bl.a. har kædet ham sammen med et skifte til Inter Miami i MLS.
Ikke nok med det, så har det også været på tale, at han kan træffe samme beslutning som Cristiano Ronaldo, der sidste år skrev under på en lukrativ kontrakt i Saudi-Arabien.
Og ifølge Marca er et konkret tilbud fra Al Hilal på vej, som vil matche, hvad Ronaldo får. Hertil er Messi i forvejen saudiarabisk ambassadør, hvilket betyder, at han kan tjene op mod 220 millioner euro (1,64 milliarder kroner) i klubben.