Tottenham var de klare favoritter til at gå videre i Europa League, men efter en rædderlig indsats, var det i stedet dem, der blev smidt ud af Europa League, da de tabte med 0-3 til Dinamo Zagreb.

LÆS OGSÅ: Medie: United har fastsat prisen for Jesse Lingard

Det var også en tydeligt irriteret José Mourinho, der mødte pressen efter kampen, hvor han hurtigt fik beklaget over for klubbens fans.

“Det ærgrer mig, at mit hold, og jeg er en del af det hold, er det hold, som ikke bare undlod at bringe det basale i fodbold, men det basale i livet, hvilket er at respektere sit arbejde og give alt,” siger Mourinho ifølge The Guardian.

“Jeg har ikke brug for at høre kritik udefra, for jeg er i forvejen virkelig såret over, hvad mit hold leverede. Meget mere vil jeg ikke sige.”

“På vegne af mit hold, og på trods af, at nogle spillere måske ikke deler mine tanker og følelser, kan jeg kun sige undskyld til Tottenhams fans.”

Han siger slutteligt, at han respekterer den attitude, Dinamo-spillerne kom med. Det var nemlig noget, Mourinhos mandskab manglede.

“Dinamo spillede med en masse begær, men jeg kan også kalde det for professionalisme, for for mig starter professionalisme med at vise den rette attitude.”

LÆS OGSÅ: Barca-stjerne roser Koeman: Han er en legende

Tottenham kan nu fokusere fuldt ud på Premier League, hvor de aktuelt ligger på ottendepladsen.

author avatar
Mathias Busekist