For blot en lille måneds tid siden lød det til, at Real Madrid havde sikret sig David Alaba på en fri transfer til sommer. Ifølge transferguru Fabrizio Romano var det blot formaliteterne, der manglede at komme styr på, før en endelig aftale ville blive offentliggjort.
LÆS OGSÅ: Han er nådesløs: United-stjerne bliver hyldet for reaktion efter scoring
Skal man tro på både Sport Bild og Sky Deutschland, er det dog ikke tilfældet. De to tyske medier skriver nemlig, at Alaba endnu ikke har truffet en endegyldig beslutning. Derudover skriver begge medier også, at de føromtalte forhandlingerne med Real Madrid ikke er nær så fremskredne, som rygterne har antydet.
Onsdag aften skriver Sport Bild, at den 28-årig østriger, hvis kontrakt med Bayern München udløber efter denne sæson, er klar til at afvise tilbuddet fra Real Madrid, hvis en af de store klubber i Premier League er i stand til at præsentere Alaba og hans repræsentanter for et bedre kontraktudspil.
LÆS OGSÅ: Messis indleder klagesag mod Barca: Han mistænker fem personer for lækket
Derfor er der meget, der tyder på, at Alaba og hans hold er på jagt efter den klub, der kan give ham det mest lukrative tilbud, som muligt. Det er godt nyt for flere klubber, herunder Manchester United, som tidligere har været kædet sammen med David Alaba, og formentlig fortsat er med i kampen om at sikre sig hans underskrift.