Tidligere i denne uge skrev Sky Sports, at Arsenal har udvist interesse for den nuværende FC Barcelona-målmand Neto. Hvis det er et skifte, der skal blive til noget, har den brasilianske målmand dog ét særligt krav, der skal opfyldes.

LÆS OGSÅ: Piqué vil købe TV-rettighederne til stor fodboldliga

Ifølge den spanske avis Mundo Deportivo vil den brasilianske målmand nemlig have lovning på spilletid.

Det er dog noget, der kan vise sig at blive lidt af en udfordring, da det ikke er planen, at han skal være førstemålmand. Derimod er det tyske Bernd Leno, der har denne position i den engelske klub, hvilket han gør ganske godt. Derfor bliver han næppe sendt på bænken, hvis Neto melder sin ankomst.

Derimod tyder det mest af alt på, at Neto er nødt til at være indstillet på, at han ikke blive førstevalget i London-klubben, hvor han kan tage over efter Alex Runarsson, som ikke har imponeret, efter at han selv tog over efter Emiliano Martinez.

LÆS OGSÅ: Rivaldo: “Koeman fortjener at blive rost og respekteret”

For et lille stykke tid siden har Arsenal endda også valgt at skille sig af med tredjemålmanden Matt Macey, der er endt med at skifte til Hibernian. Det er ikke blevet til meget spilletid for Neto i denne sæson, hvor han i FC Barcelona har fået spilletid i ni kampe. Det er sandsynligvis derfor, at spilletid er et krav for hans skifte.

author avatar
Nicolai Busekist