Neymar vender snart retur til Barcelona. Det er dog ikke for at slutte sig til sin tidligere klub. Derimod er det for at møde op i retten, hvor han skal forklare sig om en sag, der tog sin begyndelse i 2014.

LÆS OGSÅ: Joan Laporta rydder op: Legende færdig i FC Barcelona

Da Neymar spillede i Santos, ejede et firma ved navn DIS en procentdel af Neymars rettigheder. Det vil sige, at de skulle have en pose penge, da Neymar blev købt af FC Barcelona. De har da også modtage en sum penge, men de er dog af den opfattelse, at de ikke har modtaget det fulde beløb.

Som følge af dette, har de besluttet at lægge sag an. Sagen handler om, at Neymar, Santos og FC Barcelona efter sigende skulle have skjult det reelle transferbeløb. Hvis dette skulle vise sig at være sandt, vil det betyde, at DIS har fået udbetalt et mindre beløb, end de reelt set havde krav på at få udbetalt.

Oprindeligt havde DIS et ønske om, at sagen skulle afgøres ved retten i Madrid. Sådan er det dog ikke blevet. I stedet kommer sagen nemlig til at blive behandlet i Barcelona, hvilket altså betyder, at Neymar for en stund kommer til at vende tilbage til den spanske by.

DIS er fortsat af den opfattelse, at de har penge til gode i forbindelse med den catalanske klubs køb af Neymar. Sagen har fået navnet ‘Neymar-sagen nummer 2’, da Neymar i forvejen har en sag kørende med Barca. Her er det dog ham, der har valgt at lægge sag an.

LÆS OGSÅ: FC Barcelona har tilbudt Premier League-stjerne treårig kontrakt

Hvorvidt der er hold i anklagerne om, at Neymar, Santos og FC Barcelona skjulte informationer omkring hans transfer, skal retten i Barcelona nu finder ud af.

author avatar
Nicolai Busekist