Ilaix Moriba var ikke helt tilfreds med sin debut for FC Barcelona i La Liga, til trods for, at han generelt gav et godt indtryk.

LÆS OGSÅ: Medie: Pochettino vil hente målmand i Premier League

Det handler selvfølgelig om, at han begik en stor fejl ved at miste bolden i anden halvleg, hvilket førte til, at Luis Rioja kunne score for Alaves. Til trods for, at det ingen betydning fik, da Barca endte med en sejr på 5-1, var teenageren alligevel meget kritisk over for sig selv.

“Jeg tænker altid på den sidste ting tid, og jeg har den fejl i tankerne,” indrømmede Ilaix efter kampen ifølge Marca.

“Men jeg spillede en god kamp. Jeg er glad for at have hjulpet med oplægget (til Francisco Trincao, red.), og jeg er meget glad,” lød det også fra ham.

Desuden gav han også udtryk for, at det altid vil være noget helt særligt for ham, at han har fået lov til at spille sammen med spillere som Lionel Messi og Antoine Griezmann.

“Jeg løftede hovedet og så Leo og Griezmann – det hele var den drøm. Det hele var strålende,” sagde Ilaix, hvilket han fulgte op med:

“Messi er en masse spilleres idol. Alle, der ved noget om fodbold, ved, at han er den bedste i verden, og er jeg taknemmelig for de afleveringer, han gav mig.”

LÆS OGSÅ: Ungt Barca-talent med stor tak til Koeman

“Jeg vil huske alt. Jeg vil aldrig glemme noget. Alt hvad jeg har brug for nu er at være i stand til at spille foran fansene, hvor de her hepper på os.”

author avatar
Nicolai Busekist