Lionel Messis PSG-eventyr lakker for alvor mod enden – og nu er der angiveligt sat navn på Messis kommende arbejdsgiver.

Lionel Messi har stjålet alle overskrifterne den seneste tid – og det fortsætter han tilsyneladende med.

Sent tirsdag aften stod det nemlig sort på hvidt, at en række franske medier meldte, at den argentinske troldmand blev suspenderet i to uger.

Humlen var, at Messi tilsyneladende havde valgt at rejse til Saudi-Arabien uden at han havde fået lov af klubben. Derfor missede han mandagens træning, og det tog den franske storklub PSG nu konsekvensen af.

På nul komma fem suspenderede de Messi, der hverken måtte træne, spille kamp eller få løn i perioden.

Men nu har det eftersigende set dagens lys, at han er tilbage på træningsbanen – men det bliver kun for en kort stund.

Nu har en saudiarabisk kilde ifølge AFP løftet sløret for, at Messi i næsten sæson skal tørne ud for Al-Hilal i Saudi Arabien.

Det kom i kølvandet på en række massive rygter, der alle har sendt den argentinske stjerne til FC Barcelona.

Og nu ser det altså eftersigende ud til, at Lionel Messis PSG-eventyr synger på sidste vers, men det bliver altså ikke en tilbagevenden til den catalonske storklub.

author avatar
Emil Martesen