Topscorer for OB, Issam Jebali, er blevet kåret som månedens spiller i 3F Superliga. I løbet af de første tre runder har OB-bomberen formået at levere intet mindre end fire mål.
Dette har med garanti også været en medvirkende faktor til, at han er blevet kåret som månedens spiller. Han snupper nemlig prisen for næsen af to andre dygtige målfarlige spillere.
Foruden Issam Jebali fra OB, har både Kamil Wilczek fra FC København samt AGF-topscorer Patrick Mortensen også været nomineret til at tage prisen som månedens spiller i 3F Superliga.
Om ganske kort tid får Issam Jebali mulighed for at bevise, at det er det rette valg at give ham prisen. Senere i dag står han og resten af OB nemlig overfor Vejle Boldkub i Superligaen.