Ousmane Dembélé er i dag blevet opereret. Det har FC Barcelona bekræftet på deres officielle Twitter, hvor de også bekræfter, at han er ude i den næset fire måneder.

LÆS OGSÅ: Avis: Braithwaite åben overfor skifte til Premier League-klub

Derfor vil han ikke være en del af pre-season, ligesom han kommer til at gå glip af starten af den kommende sæson. Operationen har vist sig at være nødvendig, efter han blev skiftet ud i Frankrigs EM-kamp mod Ungarn.

Barcelona bekræfter, at Dembélé er blevet opereret i Finland, og at operationen blev udført af Dr. Lasse Lempainen. Desuden har de også bekræftet, at det hele gik efter planen under opsyn af klubbens egne læger.

Efterfølgende er det blevet vurderet, at han sandsynligvis ikke kommer til at spille fodbold, før om fire måneder. Med andre ord, vil han altså ikke være til rådighed for Ronald Koeman før slutningen af oktober eller starten af november.

Dog er der fortsat ingen garanti for, at han rent faktisk stadig er at finde i klubben til den tid. Hans nuværende kontrakt udløber nemlig om et år, og Barcelona vil gerne undgå, at han forlader klubben gratis.

Dembélé har dog endnu ikke været villig til at skrive under på en kontraktforlængelse, hvilket har ført til, at han har fået et ultimatum af klubben. Han har fået at vide, at han enten skal skrive under eller han vil blive solgt denne sommer.

LÆS OGSÅ: Firpo nærmer sig skifte

I og med, at han nu er blevet skadet, er Barcelona dog havnet i en helt anden situation. De skal nemlig tage stilling til, om de ønsker at forlænge med en skadet spillet, eller om de vil forsøge at sælge ham til nedsat pris i det kommende transfervindue.

author avatar
Nicolai Busekist