Shkodran Mustafi har spillet for Arsenal siden 2016, hvor han blev hentet i spanske Valencia. Nu er hans tid i London-klubben dog kommet til sin ende.

LÆS OGSÅ: Officielt: Liverpool henter forsvarer i Bundesligaen

The Gunners har nemlig besluttet at ophæve kontrakten med den 28-årige spiller. Det betyder også, at den tyske midtstopper har haft muligheden for at forlade klubben på en fri transfer. Det er en mulighed, han har udnyttet, hvorfor han nu er på vej sin nye klub.

Fremadrettet kan Shkodran Mustafi se frem til at spille i sit hjemland, da hans mulighed for at skifte til en ny klub på en fri transfer har resulteret i, at han er skiftet til Schalke 04. Det er blevet officielt bekræftet af både den tyske og den engelske klub.

“Musti har været en nøglespiller for os i en lang periode. Han spillede en meget vigtig rolle i min første sæson som manager, og jeg vil gerne takke ham for hans professionalisme og for altid at være klar, når der har været brug for ham. Alle i Arsenal ønsker Musti det bedste i Schalke,” udtalte Arsenal-manager Mikel Arteta til Arsenals officielle hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Krisen kradser i Barcelona: Så meget skylder de Lionel Messi

I sin tid for Arsenal blev det til 151 kampe for den 28-årige Shkodran Mustafi. I de 151 kampe, han spillede for The Gunners, blev det til ni mål.

author avatar
Nicolai Busekist