På det seneste er der i særdeleshed én Manchester United-spiller, der har måtte stå model til stor kritik. Det er selvfølgelig fransk Paul Pogba, der er tale om.
LÆS OGSÅ: Sådan vurderer Fernandes Man Utds chancer for at vinde Premier League
Det hele har dog ikke været kritik, og nu har Ole Gunnar Solskjær givet den udskældte stjerne et par rosende ord med på vejen. Han mener nemlig, at han spillede en flot kamp, da han blev skiftet ind mod RB Leipzig. Desuden er han også at finde i truppen til lørdagens kamp mod Manchester City.
“Jeg tror, jeg sagde i løbet af ugen, at dette selvfølgelig er en holdsport, og Paul er en del af dette hold,” sagde Solskjær.
“Han er meget fokuseret på at bidrage, når han er her. Han er sulten og har lysten til at spille, og han ønsker at spille. Han vil også træne, så han træner.”
“Der har været andre spillere, der har nægtet at træne og nægtet at spille – og de er her selvfølgelig ikke mere. Men det har Paul ikke gjort én eneste gang.”
“Han har bare fokuseret på at præstere, når han har fået en chance, og det er det gode ved Paul: at han har kvaliteten, men han har også et ønske om at klaer sig godt, når han kommer ind, som han gjorde mod Leipzig.”
LÆS OGSÅ: Manchester United vil tilbyde spiller i bytte for La Liga-spiller
“Han havde en positiv indvirkning, så ja, det korte svar på dit spørgsmål er, at han er en del af holdet til i morgen.”