Mandag ved midnat lukkede vinterens transfervindue. Til trods for, at der havde været megen snak om det, hentede FC Barcelona ikke Eric Garcia i Manchester City. Nu er der forlydende om, at både PSG og Arsenal også er interesserede i at hente den spanske forsvarer til sommer, hvorfor de vil forsøge at stjæle ham for næsen af Barca.
LÆS OGSÅ: Tidligere PL-angriber: Dette mangler Manchester United for at vinde titlen
Årsagen til, at FC Barcelona ikke hentede Eric Garcia i dette transfervindue er, at de ikke ville bruge penge på ham. Derimod er planen at vente til sommer, hvor han kan hentes gratis. Der er dog ikke meldt noget officielt ud, hvorfor det endnu ikke kan garanteres, at han vælger at skifte til FC Barcelona.
Det er den spanske avis Sport, der skriver, at både PSG og Arsenal holder et nøje øje med den spanske forsvarer. Angiveligt skulle de nemlig begge være interesserede i at hente ham til klubben. Det vidner om, at den 19-årige centrale forsvarsspiller er en meget eftertragtet herre.
Ikke nok med det, så skulle de også begge være klar med et tilbud, der er bedre end, hvad Barca kan tilbyde Eric Garcia. Derfor håber de to klubber også på at kunne friste ham med det økonomiske, om end det sportslige dog også spiller ind for dem.
LÆS OGSÅ: I sidste øjeblik: Premier League-klub forsøgte at hente Martin Braithwaite
Hidtil har Garcia dog givet udtryk for, at han er fast besluttet på at vende tilbage til FC Barcelona. Derfor tyder det fortsat på, at han til sommer er Barca-spiller, men der er dog endnu intet, der er sikkert.