Pedri fik igen vist sine kvaliteter frem, da Barcelona onsdag aften besejrede Athletic Bilbao, hvilket endte med en 3-2-sejr til Barca. Det var derfor en glad Pedri, der mødte pressen efter kampen.
LÆS OGSÅ: Barcelona-midt lader sig udleje: “Det var hans beslutning”
Han kunne blandt andet fortælle, at han stadig tror på, at man kan opnå succes i La Liga.
Han var ligeså glad for at se, at holdet ikke blev rystet efter, at Inaki Williams scorede efter få minutters spil.
“Vi vidste at det var en vigtig kamp og at Athletic ville søge Iñaki Williams’s hurtighed. Når de scorer så hurtigt, er det normalt at blive rystet. Vi gjorde det modsatte, fik vendt tingene og fik de tre point,” sagde Pedri efter kampen, hvor han også fik scoret sit første hovedstødsmål.
“Jeg har aldrig scoret med hovedet før. Jeg vidste Frenkie De Jong ville kæmpe for bolden, så hvis der kom en retur ville jeg være på plads.”
Det gik ikke ubemærket hen, da Pedri satte Messi op til succes med en hælaflevering til hans første mål.
“‘Leo kommer bag mig og fortæller mig det. Hvis han ikke siger noget, så ser jeg ham ikke. Jeg kunne se, at målmanden var ude af sit mål, så jeg afleverede bolden og vi fik målet.”
LÆS OGSÅ: Video: Er Messi tilbage i topform?
FC Barcelona er på trods af sejren fortsat syv point bag førerholdet fra Atlético Madrid. De har endda to kampe i hånden, men Pedri tror fortsat på, at alt kan ske.