Barcelona-manager Ronald Koeman har sat nogle ord på midtbanespilleren, Carles Alena, og hans valg om at lade sig udleje til Getafe. Det er en aftale, som vil være gældende for resten af sæsonen.

LÆS OGSÅ: Mauricio Pochettino kaster benzin på Messi-bålet

Han har blot startet én kamp for FC Barcelona i denne sæson – kampen mod Dynamo Kiev i Champions League – og han skifter i søgen efter mere fast spilletid.

FC Barcelona har bekræftet skiftet, som dog ikke har en indbygget købsoption, hvorfor han vil komme tilbage til Barcelona, når sæsonen har set sin ende. Det betyder også, at Barcelona ikke skal betale Alenas løn.

Koeman kunne fortælle til pressen, at der er spillere, som selv må beslutte, om de vil forlade klubben.

LÆS OGSÅ: Messi og Ramos på samme hold? – Sådan kan det ske

“Vi har spillere, som selv må bestemme, om de ønsker at blive eller forlade os. Han valgte at søge væk,” siger Koeman ifølge Diario Sport.