Neymars præstation mod Peru, der har gjort ham til den næstmest scorende spiller i det brasilianske landsholds historie, er blevet mødt med kritik.
Det er Peru-forsvareren Carlos Zambrano, der åbent har fortalt, at han ikke var tilfreds med Paris Saint-Germain-spillerens spillestil, da de to landshold stod over for hinanden i en VM-kvalifikationskamp tirsdag.
“Ærligt talt er han en fantastisk spiller, en af de bedste i verden, men for mig er han en rigtig klovn,” sagde Zambrano til tv-programmet ‘La Banda del Chino.’
Den seneste kamp mellem Peru og Brasilien er fjerde landsholdskamp, hvor Neymar har scoret tre eller flere mål i én kamp. Det var dog første gang, at han gjorde det i en officiel turneringskamp, skriver Goal.
På trods af, at Neymar både leverede en formidabel præstation og opnåede en stor milepæl, var Zambrano ikke imponeret over, hvordan Neymar var i stand til at få dommeren til at fløjte til hans fordel.
“[Neymar] er opmærksom på alt, hvad han gjorde på banen. Han er en god spiller, men han ledte efter selv den mindste fejl,” sagde Zambrano.
Scorede to mål på straffespark
Den tidligere Champions League-topscorer leverede et hattrick i opgøret, og to af hans mål kom fra straffespark. Det mest afgørende mål i kampen skete i slutningen af kampen, hvor Neymar blev tildelt et straffespark i det 83. minut.
Han lukkede kampen helt for hans modstandere, da han også scorede i den forlængede spilletid, hvilket resulterede i, at Brasilien gik fra kampen med en 4-2-sejr.
“I straffesparksfeltet smed han sig fire eller fem gange for at se, om dommeren ville give ham et straffespark, og i sidste ende fik han sit mål med to straffespark, men de var der ikke,” sagde Peru-forsvareren.
“Det er Brasilien og ved en berøring kaldte de straks, for at se VAR. Uanset om spillet var positivt eller negativt, gennemgik de billederne, fordi det er Brasilien,” udtalte Zambrano også.
Neymar har allerede scoret 64 mål i 103 kampe for Brasilien, hvorfor han har forbipasseret Ronaldos 62 mål. Han kan nu jagte legendariske Pele på førstepladsen, der har scoret 77 internationale mål.
I hans tid i PSG har han bevist, at han er en de af bedste i verden, da han har scoret 72 mål og lavet 42 assists i 88 kampe. Han var også en stor figur i FC Barcelona, hvor han vandt adskillelige titler med Lionel Messi.
Uanset om Neymars modstandere kan lide hans strategi på banen, er han stadig en vigtig spiller for hans land. Brasiliens næste kamp er den 13. november, hvor de står over for Venezuela.