Phil Foden får en ny kontrakt med Manchester City, der vil gøre ham til en af de bedst betalte unge spillere i verden

Phil Foden er nået til enighed med Manchester City om en ny aftale med en varighed på seks år. Dermed får han forlænget sit ophold i den engelske klub frem til 2027, skriver GOAL.

LÆS OGSÅ: Barca-veteran indkaldes til møde: Fortsat tvivl om hans fremtid

Den 21-årige har ganske vist fortsat tre år tilbage af sin nuværende aftale. Nu er han dog blevet belønnet med en ny kontrakt, der skal afspejle, at han har fået status som en vital spiller under Pep Guardiola og for klubbens fremtid.

Af denne årsag får han naturligvis også en markant lønforhøjelse. Lønforhøjelsen har en størrelse, der medfører, at Phil Foden bliver en af de bedst betalte unge spillere i hele verden.

Det forventes, at City offentliggør den nye aftale i løbet af de kommende dage, når Foden vender tilbage til Etihad Campus efter at have spillet i begge Englands VM-kvalifikationskampe i denne landsholdspause.

Foden, der er fra Stockport, har været stor fan af Manchester City hele sit liv. Han blev en del af klubben allerede som seksårig, og har været der lige siden.

Tidligere på året udtalte den 21-årig midtbanespiller, at han ikke kan se sig selv spille for en anden klub. Han har nemlig været stor fan af klubben siden en ung alder, og ønsker derfor ikke at spille for en anden klub.

“Jeg kan kun se mig selv spille for Manchester City, taget i betragtning af, hvor meget jeg har støttet dem fra en ung alder,” sagde han tidligere på året ifølge GOAL, hvilket han fulgte op med:

LÆS OGSÅ: Stor VM-bonus på vej: Så meget får spillerne

“Det hjælper altid, når du spiller for en klub, du selv støtter.”

author avatar
Nicolai Busekist