Robert Lewandowski ønsker angiveligt at forlade Bayern München til sommer. Og nu lyder det, at Manchester United overvejer at købe ham.

Edison Cavani forventes at forlade Manchester United til sommer, hvor hans kontrakt udløber. Derudover er der fortsat stor tvivl om Cristiano Ronaldos fremtid på Old Trafford.

Som følge heraf forventes det, at Manchester United vil hente en ny angriber til sommer. Ifølge 90min er Robert Lewandowski nu havnet på radaren som et potentielt sommerindkøb for De Røde Djævle.

Mediet skriver, at den polske angribers repræsentanter allerede har taget kontakt til Ralf Rangnick og co. Det har de gjort med henblik på at forhandle om et potentielt sommerskifte.

Flere andre klubber i Premier League skulle angiveligt også have Lewandowski med i sine overvejelser. Det er gældende for både Chelsea og Manchester City, der også holder øje med hans situation.

Lewandowski har igen i denne sæson vist sig fra sin bedste side i Bayern München, hvor han har scoret 39 mål og lavet op til yderligere tre på tværs af 33 kampe.

Hans nuværende kontrakt med den tyske klub løber frem til sommeren 2023, men han har for nyligt udtalt, at han er ‘åben over for alt’ i forhold til sin fremtid.

Atletico Madrid, Barcelona og Real Madrid siges også at holde et vågent øje med Lewandowskis situation forud for sommerens transfervindue.

author avatar
Nicolai Busekist