FC Barcelona har taget afsked med flere store navne denne sommer. Blandt andet har de taget afsked med både Lionel Messi og Antoine Griezmann, der var to af de mest prominente spillere i truppen.

LÆS OGSÅ: Nu forklarer Wijnaldum: Derfor blev jeg ikke i Liverpool

Nu er der en risiko for, at de også kan miste et af klubbens unge talenter. Manchester United har nemlig kontaktet Barcelona, for at forhøre sig om Ansu Fati, der kun har et enkelt år tilbage sin nuværende kontrakt med Camp Nou-klubben.

Den 18-årige pådrog sig en alvorlig skade i 2020/21-sæsonen, og har ikke været på banen på vegne af Ronald Koemans mandskab siden starten af november sidste år.

Efter at have fået sit store gennembrud i 2019/20-sæsonen, blev Ansu Fati udtaget til det spanske landshold i september 2020. Derudover er Barcelona meget ivrige efter at forlænge kontrakten med den unge offensivspiller.

Ifølge Mundo Deportivo vil den catalanske klub belønne Fati for sine flotte præstationer i Barca-trøjen med en ny og forbedret kontrakt. Da han er trådt ind i det sidste år af sin kontrakt, er der dog flere andre klubber, der også er begyndt at vise interesse for ham.

En af de klubber, der har et rigtig godt øje til den kun 18-årige angriber, er Manchester United. For nylig handlede de med hans agent Jorge Mendes, da han også er agent for Cristiano Ronaldo. I denne forbindelse skulle der angiveligt også have været dialog om Fati.

LÆS OGSÅ: Neuer åbner op: Sådan ser han Barcelona uden Messi

Fati fik debut for Barcelonas førstehold i en alder af kun 16 år. Siden han fik sin debut for La Liga-klubben er det blevet til 13 mål og fem oplæg i 43 kampe.

author avatar
Nicolai Busekist