Manchester United-midtbanespiller Paul Pogba er ikke imponeret over, at klubben besluttede sig for at udløse en 12-måneders forlængelsesklausul i hans kontrakt i sidste måned.

Den 27-årige ville have været fri til at skrive kontrakt med en hvilken som helst klub fra 1. januar, før United besluttede at udløse den føromtalte klausul til at forlænge franskmandens kontrakt.

United har haft masser af tid til at aktivere klausulen, men Pogba og hans repræsentanter troede, at de ville sætte sig ned og forhandle om en ny kontrakt, før forlængelsen blev aktiveret.

Franskmanden har flere gange været sat i forbindelse med et skifte fra Old Trafforod. Det har faktisk været tilfældet, lige siden han tiltrådte klubben i 2016.

Pogba virkede dog som en spiller med fornyet energi og motivation, da han vendte tilbage efter en skadespause i juli. Hans repræsentanter har desuden antydet, at han var villig til at skrive under på nye vilkår til hans nuværende aftale, som ville udløbe i 2021.

Undgår medierne

Som regel undgår Pogba medierne, men han talte dog til pressen efter sejren mod Aston Villa og Sheffield United i sidste sæson, hvor han gav udtryk for sin glæde, mens Mino Raiola blødgjorde sin holdning til klubben i august, da han hævdede, at kontraktforhandlinger med United snart ville begynde.

Men ethvert forsøg fra Pogba og hans hold på at få Manchester United til at indgå i kontraktforhandlinger har hidtil mislykkedes. Klubbens beslutning om at udløse den 12-måneders forlængelse kom som en stor overraskelse.

Mens United er i sin gode ret til at gøre dette, har klubben haft en tendens til at vente med at udløse forlængelser til tæt på deadline, som er d. 1. januar.

I 2018 var de desperate efter, at David De Gea skulle underskrive en ny aftale, hvorfor de afholdt sig fra at udløse hans forlængelse, så kontraktforhandlingerne dermed kunne udvikle sig naturligt.

De valgte først at udløse klausulen i hans kontrakt, da den spanske målmand gjorde det klart, at han ikke ønskede at underskrive nye vilkår før fristen.

United ønsker fortsat, at Pogba skal underskrive en ny kontrakt, men de ved dog, at der er en chance for, at Pogba ikke vil blive. Han har vist interesse for at forlade klubben i både 2018 og i 2019, hvor han blev nægtet dette af Ed Woodward.

author avatar
Nicolai Busekist