Sergio Busquets forventes at forlade FC Barcelona til sommer, hvorfor den catalanske storklub skal finde en passende afløser.
Det faktum, at Sergio Busquets forventes at forlade FC Barcelona til sommer, har medført, at den catalanske klub er blevet kædet sammen med flere spillere.
LÆS OGSÅ: Manchester United nærmer sig køb af Chelsea-profil
Blandt andet har der været forlydender om, at de overvejer Martin Zubimendi og Ruben Neves som afløsere. Hertil har argentinske Enzo Fernandez også været nævnt som mulighed.
Nu har det dog vist sig, at det bliver svært at sætte kløerne i den 21-årige Enzo Fernandez. Benfica har nemlig prissat ham, og kræver intet mindre end 890 millioner kroner for ham.
Sådan lyder det fra transferekspert Fabrizio Romano, der oplyser, at den portugisiske klub ikke ønsker at slippe Fernandez, medmindre hans frikøbsklausul på 120 millioner euro udløses.
LÆS OGSÅ: Barcelona og Real Madrid kæmper om 19-årigt wonderkid
Den høje pris betyder, at det er usandsynligt, at han bliver hentet til Barcelona. Den spanske klub har nemlig ikke råd til at betale så høj en pris for argentineren.