I denne sæson i Premier League, er der flere hold, der har overrasket. Et af dem, der især er værd at fremhæve, er Aston Villa. I sidste sæson var de tæt på at rykke ned, hvorfor de bestemt har fået vendt vognen.

LÆS OGSÅ: Manchester United vil hente Sevilla-forsvarer

Det var marginaler, der holdt Aston Villa i Premier League – og Jack Grealish fra at skifte til Manchester United. Allerede før sommer skrev flere medier, herunder Manchester Evening News, at Grealish var åben over for et skifte til United. Faktisk var en transfer næsten på plads, hvis Villa var rykket ned.

Det fortæller norske Fredrik Filtvedt, der er journalist hos Dagbladet, og altid har pålidelig information om Manchester United.

“Han var meget tæt på at skifte til Manchester United, inden Aston Villa reddede sig fra nedrykning,” udtalte han i en podcast med The United Muppetiers.

Forblev i Premier League

Aston Villa endte dog med at blive i Premier League. Derfor var der ikke et lige så stort behov for at sælge Grealish for Birmingham-klubben. Af denne årsag besluttede de at kræve ca. 660 millioner danske kroner for den engelske playmaker. Flere medier har efterfølgende skrevet, at den høje pris fik Manchester United til at trække sig.

Efterfølgende har Grealish skrevet under på en ny kontrakt med Aston Villa, hvilket dog ikke har ændret på den 25-årige playmakers ønske om at spille for De Røde Djævle.

“Jeg er blevet fortalt, at hans drøm er at spille for Manchestr United, men spørgsmålet er nu, hvilken position det skulle være i,” udtaler Filtvedt også.

LÆS OGSÅ: Marcus Rashford sætter ny rekord efter Wolves-opgør

Ifølge den norske journalist, er Grealish en potentielt afløser for Paul Pogba. Ligeledes fortæller han, at Manchester United ønskede at være på forkant, hvorfor de hentede Donny van de Beek, da Grealishs pris blev for høj.

author avatar
Nicolai Busekist