Manchester United bliver nu sat i forbindelse med den 22-årige franske Sevilla-forsvarer Jules Kounde. Han var i sommerens transfervindue sat i forbindelse med Manchester City. Det lykkedes dog ikke at få en aftale i stand, da de to klubber ikke kunne blive enige om en pris for den 22-årige forsvarer.

LÆS OGSÅ: Marcus Rashford sætter ny rekord efter Wolves-opgør

Ifølge det spanske medie Mundo Deportivo, er det dog ikke kun i den blå del af Manchester, at der er interesse for Jules Kounde. Det er der angiveligt også i den røde del af byen. Den franske forsvarsspiller har bidraget med to mål i 18 kampe for Julen Lopeteguis hold i 2020/21-sæsonen.

Mediet skriver, at Manchester United ser Kounde som et højt prioriteret transfermål. Samtidig skriver de dog også, at det absolut ikke er den eneste forsvarer, der overvejes. De holder nemlig også øje med både Villarreals Pau Torres, Leicester Citys Caglar Soyuncu, Schalke 04’s Ozan Kabak and Brighton & Hove Albions Ben White.

LÆS OGSÅ: Manchester United jagter fortsat 29-årige La Liga-angriber

Hertil bør det også tilføjes, at Sevilla står i en rigtig god situation i forhold til franskmandens fremtid. Hans nuværende kontrakt løber nemlig frem til juni 2024, og er forsynet med en frikøbsklausul på omtrent 80 millioner euro, hvilket svarer til 595 millioner kroner.